B.T's anmeldelse af koncerten i Vega d. 14. juni 2002.

Skrevet af Tina Hannberg, søndag d. 16. juni 2002, for B.T.

EN RIGTIG A-HA-OPLEVELSE

*KONCERT: Et hurtigt blik på de 1500 fans samlet i Vega, København, fredag aften taler sit tydelige sprog: A-ha's fanskare er en broget flok. Gamle fans, der var teenagere, da den norske trio fik sit gennembrud i 1985, var mødt talstærkt op for at hellige sig en aften i ren nostalgi-rus. Men også helt unge nye fans var med til at skabe en forrygende stemning og gøre a-ha's comeback til en succesfuld oplevelse.

"Minor earth, major sky", udbryder den store A-ha-fan Ole Sørensen, ved lyden af de første toner af åbningssangen, mens der piftes og klappes, og jublen bryder løs ved synet af det modne drengeband.

Alderen lader sig ikke skjule, men det gør absolut ingenting. For selvom A-ha nu er alderende stjerner, lyser det ud af dem, at de nyder at være tilbage, og publikum elsker deres ukrukkede afslappede attitude.

Forsangeren Morten Harket er tydeligvis generet af sin øresnegl, men efter et par numre må han overgive sig til de veloplagte fans, og sender et hurtigt sexet blik efterfulgt af et drenget smil ud over scenekanten.

Ingen kan modstå det blik.

"Vi elsker dig, Morten", skriger fyrene ligeså højt som tøserne, mens lyden af et af bandets helt store hits "Hunting high and low" tager til, og stemningen og temperaturen i den lille sal nærmer sig kogepunktet. Et øjeblik lader Morten mikrofonen falde, og salen skråler af fulde lunger:

"There's no end to the lenght I'll go. Hunting high and low. Do you know how it feels to love you. Hunting high and low."

Men det ser ud til, at Morten, Magne og Pål ved, at de er elsket af den trofaste fanskare selvom årene er gået.

"Summer moved on" og "Lifelines" har tekster, hvor man bare holder sig på hjertet og tænker: "Åh, det gør ondt", siger Ole Sørensen, 30 år, mens han lægger hånden på brystet og nyder musikken.

SÅ fedt.

Men man behøver ikke at have oplevet a-ha som vårharer for at værdsætte dem.

"Vi blev født til deres musik i 1985, hvor a-ha havde deres gennembrud. Men vi er de største fans. Vi har hørt Tina Turner og Stones, men de kan ikke sammelignes med A-ha. Det er så fedt og vi er her næste gang de kommer," siger de kun 17-årige fans Tue, Lasse og Daniel.

Med sved på panden og adrenalinen pumpende i blodet, sker det, jeg har ventet på i årevis, endelig. Morten kigger direkte på mig med sine dybblå øjne, og i et splitsekund blusser teenage-forelskelsen op igen.

Mere skal der ikke til og aftenen er fuldendt, for a-ha har leveret varen. Ikke det store lys- eller modeshow. Men hits på hits med masser af energi.

 

Tilbage til Anmeldelser.

Tilbage til Forside.