Historien

 

A-ha's succes startede i 1985, med deres nr. 1 hit i USA, "Take on me". 2 år forinden var de tre norske drenge taget til England for at prøve lykken. Det var 2 års slid, hvor de levede under kummerlige kår og havde hverken penge til det ene eller det andet. De bagte bl.a. deres eget brød og brugte salt og peber som pålæg. "Take on me" blev udgivet ikke mindre end 2 gange, uden nogen succes. Vendepunktet kom da Warner Brothers i USA, besluttede at satse alt på et kort og give drengene den ultimative chance. Den berømte animerede video, blev trumfkortet, den første video nogensinde, der var lavet på denne måde. MTV viste videoen og det blev starten på a-ha's succes. Teenage-pigerne elskede dem og mange hjerter har været i brand, for de 3 nordmænd.

"Hunting high and low" kom på gaden og solgte godt. Den dag idag har albummet solgt omkring 7,8 millioner. Lykken havde tilsmilet de 3 drenge og de var kendt verden over. Men lykken havde en bagside. Bandet blev profileret som et produceret boyband og ikke mange var klar over at de selv skrev både musik og tekster. Efter succesen med "Hunting high and low" ville Warner Brothers selvfølgelig have endnu et hit-album. Albummet kom til at hedde "Scoundrel Days" og levede op til mærkatet Hit-album. "Stay on these roads" fulgte, men de 3 norske drenge følte ikke at det var deres egen musik. Profilen som boyband hang fast.

I 1989 overvejede de 3 nordmænd for første gang om de skulle stoppe. De var blevet bevidste om deres image og kunne ikke lide det. De ville selv bestemme over deres musik og ville selv bestemme hvordan det skulle lyde. Dette fik de lov til og "East of the sun, West of the moon" blev til. Albummet havde en mørkere klang og mere melankolske melodier end de foregående og solgte heller ikke specielt godt. Men det var drengenes eget musik, sådan som de gerne ville have det til at lyde.

"Headlines and deadlines" blev udgivet, sandsynligvis som et forsøg på at få navnet a-ha tilbage i folks bevidsthed.

"Memorial Beach" fulgte. Et meget mørkt, melankolsk album, med dystre stemninger. Albummet floppede totalt fordi mange fans ganske enkelt ikke forstod det. Det solgte kun ca. 750.000 eksemplarer.

I 1994 splittede a-ha. De havde været sammen i næsten 10 år, og trængte til at realisere sig selv.

Pål lavede sammen med sin kone, Lauren og en norsk musiker, Frode Unnelund, bandet Savoy. Savoy har udgivet 3 albums. Morten udgav 3 albums, hvor de 2 er på norsk. Og havde da også nogle nr. 1 hits i Norge. Magne kastede sig over kunst og design og har haft mange forskellige slags udstillinger.

I 1998 blev a-ha spurgt om de ville spille til Nobels Fredspris-koncert. De sagde ja, fordi at det var ok at binde sig til at lave en enkelt sang, til et sådant arrangement end at lave et helt album. De lavede "Summer moved on", og blev modtaget med åbne arme af de gamle fans. De fandt ud af at det kunne være sjovt at udgive et album mere, uden flere forpligtelser end dette ene album.

I 2000 kom "Minor earth, Major sky". Albummet blev modtaget godt, og de besluttede at give nogle koncerter i 2001. Pludselig fandt a-ha sig selv...de nød at spille for publikum. De behøvede ikke at bevise at de kunne lave musik Det var pludselig sjovt.... Dette gav blod på tanden.

Og her i 2002 er det 8. album kommet på gaden. "Lifelines"-albummet bærer præg af god og solid musik Drengene har stadig gang i hver deres soloprojekter, så de har lavet stort set en 3.del af albummet hver, fordi der ikke har været tid til at gå i studiet sammen. Producerne på albummet er mange, for a-ha har fundet ud af at de ikke vil have deres sange til at ligne hinanden. Og endelig langt om længe falmer imaget som boyband stille og roligt.

Dette var historien i store træk.

Tilbage til forsiden.