Setlist:"Minor earth, Major sky"
|
 |
Kl. 19.00 blev dørene åbnet. Det var desværre forbudt at tage kamera med ind, så mit blev i tasken,som blev afleveret i garderoben. Jeg fik en alletiders plads oppe på balkonen, med frit udsyn til scenen. Ventetiden fra 19.00-20.00 var lang, men langsomt blev Vega fyldt helt op. Endelig blev klokken 20.00, men intet skete. Flere gange tog publikum sagen i egen hånd og begyndte at klappe taktfast for at få a-ha på scenen. Stemningen var forventningsfuld. Kl. ca. 20.15 gik a-ha på scenen og blev modtaget af et overdådigt bifald.
Setlist:"Minor earth, Major sky"
|
|
Første del af koncerten var præget af høje forventninger. Da de kom på scenen var Morten henne og trykkede flere af fans'ne i hånden, inden lysene blev tændt. De startede med "Minor Earth, Major Sky" og spillede derefter et par numre fra "Lifelines". Morten havde store problemer med lyden og skiftede headsets ikke mindre end 2 gange i løbet af første halvdel af koncerten. Lyden fra musikken var god, men Morten måtte synge meget højt for at hamle op med den. Der blev da også, efter de første par numre skruet op for Mortens mikrofon, hvilket virkede godt. Det var også tydeligt at en stor del af publikummet ikke kendte det nye "Lifelines" album og dermed brugte tiden til at lytte til dette nye musik. Alt dette gjorde at den første tredjedel af koncerten blev lidt tam.
Men så startede "Manhattan Skyline" og det var en folk kendte og derefter var stemningen euforisk. Folk klappede, råbte, skreg, piftede og stampede i taktfast i gulvet efter flere af numrene og flere gange var taget ved at blæse til månen.
Highlights'ne for mig var slutningen af "I've been loosing you". Der slog de over i rytmerne fra "The blood that moves the body" og Morten sagde med sin sexede stemme "the blood that moves the body" flere gange. "Did anyone approach you" var også en af de store. Jeg havde i forvejen glædet mig meget til dette nummer, da det er min favorit på "Lifelines". Det virkede så suverænt live at det var ufatteligt. Under "Turn the lights down", kom Anneli Decker frem og sang og spillede op til Morten, men han spillede ikke rigtig med, før i slutningen af sangen. Magne, Anneli og Sven Lindvall dansede også på række for os under et af numrene og bød Morten med, men han rystede på hovedet og gik frem mod publikum igen. Morten tog som sædvanlig kegler under "Stay on these roads", hvor han leverede en perfekt stemme og lungekapacitet. Under "Hunting high and low", sang publikum som sædvanlig med af fuld hals og vi fik da også lov til synge omkvædet et stykke tid. "Scoundrel days" blev igen i år spillet i den hurtige/hårde version,med Magne på guitar, men ikke lige så hurtigt som på Skanderborg sidste år og denne gang kan jeg godt se hvorfor folk blev revet med af versionen. For denne gang virkede den også kanongod for mig, i modsætning til sidste år, hvor jeg slet ikke brød mig om den. Så kom til vores store overraskelse "Take on me". a-ha plejer jo at spille den til allersidst i encoren, men åbenbart ikke denne gang. Publikum sang med af fuld hals og Pål leverede et brag af et solospil. Under "The living Daylights" sang publikum igen med og fik lov at synge lidt og imens vi sang slog rytmerne over i reggaestil.Og så sagde a-ha godnat og gik fra scenen.
Publikum startede med at synge omkvædet fra "The living daylights" og lidt efter sang vi den hurtigere og hurtigere. Der blev klappet taktfast og trampet imens. Hele salen sydede og kogte. Og så endelig dukkede Magne, Pål og de andre musikere op. Men Morten kom ikke. Publikum begyndt at råbe taktfast på Morten og til sidst kom han. "Lifelines" var endnu smukkere live end på albummet. Og igen under "Summer moved on" holdt Morten de lange høje toner perfekt. Klimakset kom da de sluttede af med "The sun always shines on TV". Morten holdt tonerne længe og selv os gamle hardcore fans var dybt imponeret. Salen kogte og bifaldet ville ingen ende tage da a-ha sagde godnat og takkede publikum. Og Magne sagde at vi havde været et dejligt publikum.
Koncerten var en koncert med 3 glade gutter der virkelig var glade og nød deres musik. Mortens stemme var i topform og han sang vidunderligt. Der var en god kontakt til publikum under sidste halvdel af koncerten. Morten var meget charmerende og spillede op til publikum flere gange. Han sprøjtede også vand på dem. Pål var storsmilene og i rigtig godt humør. Magne stod for det meste af det der blev sagt og præsenterede som sædvanligt de andre musikere og gæstesanger Anneli. Han var dog lidt tam i modsætning til hvad han plejer. Men det var tydeligt at hans arm endnu ikke havde det særligt godt. De steder hvor han kunne, spillede han kun med den ene hånd for at spare armen, så den har sandsynligvis gjort ondt. Men han spillede en rigtig god koncert, selvom han manglede lidt af sin sædvanlige sprudlen og dejlige kommentarer. I det hele taget var det ikke fordi de snakkede så meget til publikum, men i det mindste har Morten lært ikke at sige "Hjerteligt tak" efter næsten hver sang!!! Denne gang gik det bedre for Morten med hensyn til at synge rigtigt, men han havde også mappen med teksterne foran sig og bladrede i dem med den ene fod! Kemien imellem alle 3 var god og der blev grinet under de småfejl de ind imellem lavede. Alt i alt en kanon koncert og efter min mening meget bedre end sidste år på Skanderborg.
Dagen gav Ekstra Bladet en god anmeldelse, med 5 ud af 6 stjerner. Denne kan læses under "Anmeldelser".